Warning: ksort() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/lykkeparken.dk/public_html/wp-content/plugins/bbpress/includes/core/template-functions.php on line 316
Lykkeparken – – Danmarks første almene boligområde i minecraft

Lykkeparken er Danmarks første virtuelle almene boligområde – lavet i Minecraft.

Næsten 1 million danskere bor i almene boliger. Lykkeparken er et eksempel på, hvordan et boligområde kan se ud i Minecraft. Lykkeparken indgår i projektet ’Jagten på Fællesskabet’, som er et undervisningsforløb udviklet af  BL – Danmarks Almene Boliger og Dansk Arkitektur Center.

Missionen i ’Jagten på Fællesskabet’ er at skabe plads til beboerne og udvikle løsninger, der kan gøre det trygt, sjovt og anderledes at bo i Lykkeparken.

Deltagerne i forløbet er boligorganisationerne AAB, Civica, AL2bolig, Boliggården, Bolig Hjørring og Boligkontoret Fredericia. Organisationerne har lokale skoler tilknyttet forløbet.

“Jagten på Fællesskabet” overholder folkeskolens trinmål i bl.a. dansk og historie. Spillepladen er et boligområde kaldet Lykkeparken, som rummer et bredt udsnit af arkitektur fra almene boligområder fra de sidste 50 år.